Teknovation Logo
robot

 
  • Amadas HRB-ATC henvender sig til brugerne af producentens mellemklasse kantpresser.

Teknovation nr. 8/2021

Automatisk værktøjsskift i mellemklasse kantpressemarkedet

Med over 300 Automatic Tool Changer, ATC-kantpressere, installeret i Europa og mere end 1.000 globalt, introducerer japanske Amada nu ATC-teknologi til sit mellemklasse produktprogram for første gang, og supplerer Highend-løsningen HD-ATC med HRB-ATC, til mellemklasse kantpressemarkedet. 


Amadas HRB-ATC har et ATC-værktøjsmagasin i fuld størrelse, der tilbyder det samme antal værktøjsholdere som virksomhedens avancerede HG-ATC-kantpresse.

Den seneste maskine leveres med en pakke Amada-værktøjsløsninger baseret på en vurdering af kundens produktionskrav. Et vigtigt punkt er, at HRB-ATC er fuldstændig kompatibel med Amada AFH standard-værktøj. Herved kan eksisterende kunder, der bruger disse, anvende dem manuelt også på den seneste maskine, hvis det ønskes. 

ATC kan reducere opstillingstider med op til 80 procent i forhold til en operatør, der isætter værktøj manuelt, hvilket er en klar fordel for underleverandører eller virksomheder, der foretager flere værktøjslayoutændringer om dagen. Samtidig med at ATC-enheden arbejder, kan operatøren samtidig udføre andre opgaver, hvilket øger den samlede effektivitet, anføres det.

Anvendelsen af ATC-maskinen og dens hurtige opstillingspotentiale gør den seneste kantpresse ideel til dem, der producerer små seriestørrelser. Underleverandører, der betjener markeder som eksempelvis køleanlæg, køkkenudstyr, detaildisplay, møbler og byggeri, vil helt sikkert kunne optimere produktionen.

En anden stor fordel for kunder, er rotationsfunktionen for stempler. Amada ATC fremhæves af producenten som den eneste løsning på markedet, der automatisk kan vende overværktøj. Som en yderligere fordel, er HRB-ATC udstyret med et hydraulisk fastspændingssystem til både stempler og matricer for at fremskynde manuel isætning af værktøj, hvilket især er en fordel, hvis operatøren skal bruge specialværktøj eller længder, som ATC ikke selv kan isætte, påpeges det videre.

Blandt andre vigtige maskinfunktioner er automatisk bombering – som kompenserer for afbøjninger i overvangen og undervangen, når trykket påføres.

Af bemærkelsesværdige tilvalgsmuligheder for kunderne kan nævnes; Amada Bi-system til in-cycle vinkelmåling og justering. Tilvalg af denne løsning hjælper med at eliminere skrotemner - en funktion, der er særlig nyttig for virksomheder, der producerer små partier eller emner i dyre materialer, fremhæver Amada.

Yderligere tilvalg er en automatisk glidende fodpedal. Når et program har flere bukkestationer langs vangelængden, er der ikke længere behov for at flytte fodpedalen manuelt. Det er ikke ualmindeligt, at nogle kantpresse operatører flytter deres fodpedal 100 gange om dagen, hvilket over et år svarer til en masse spildt tid. AMADA's glidende fodpedal betyder, at flytning sker automatisk, hvilket øger produktiviteten.

AMNC 3i 3D-styringen med touchscreen indeholder innovative funktioner, herunder den aktuelt tilføjede 'Lite'-tilstand. I realiteten tilbyder Lite-tilstanden en forenkling af styringssoftwaren, hvilket igen gør betjeningen af styringen hurtigere og forenkler oplæring af flere medarbejdere.

Maskinen vil i første omgang være tilgængelig som en 100 tons, 3 meter model, med en 220 tons, 4 meter model planlagt til frigivelse senere på året. Amada Denmark lancerer HRB-ATC maskinen under et åbent-hus-arrangement i deres showroom i Horsens i slutningen af september. 

Flere informationer: her


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik