Teknovation Logo
robot

 
  • Straks fra afleveringen var der beundrende blikke, og hurtigt blev der indledt oplæring ved 10 kiloWatt-fiberlaseren fra schweiziske Bystronic som i sidste uge leveret hos IQ Metal i Hasselager.

20. juni 2021, kl. 11:58 

Ti kiloWatt fiber på plads hos IQ Metal

teknovationNr. 7 - 2021   IQ Metal A/S har aktuelt fået installeret og indkørt en ByStar Fiber på plads i Hasselager fra Bystronic Scandinavia – en ti kiloWatt fiberlaserskæremaskine, der skal sætte yderligere skub i den igangværende vækst i virksomheden.


”Ved IQ Metal kan vi ikke komme uden om at, vi gennem flere år har haft fuld fokus på vores fabrik i Polen, hvor vi har investeret hårdt. Nu er turen så kommet til vores danske fabrik, hvor vi skal være langt bedre til at udnytte de muligheder og den kapacitet, vi har,” siger fabriksdirektør og medejer Jesper Z. Nielsen til Teknovation.

Virksomheden har flere processer inhouse, men det er på området med laserskæring og stansning, de store vækstmuligheder ligger, og som står for mellem 85 og 90 procent af omsætningen, da stort set alt produktionsarbejde ved virksomheden i Danmark begynder med disse processer. 

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Med to store investeringer er rammerne på plads, vurderer Jesper Z. Nielsen, som ser frem til at ti kiloWatt-fiberlaseren fra Bystronic, som kan skære plader i målene 1.500 gange 3.000 millimeter, kommer i fuld produktion. Den er leveret med et loadingsystem med plads til to gange tre tons plader.

”Vi arbejder med 130 forskellige pladeformater, så vi har ikke brug for et loadingsystem med større volumen. Tendensen er, at serierne bliver mindre og mindre, og at kompleksiteten stiger og stiger. Det betyder, at vi skal være agile og omstillingsparate,” forklarer Jesper Z. Nielsen.

Læs hele den spændende artikel i onlineversion, som åbnes ved at følge lænken her


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik