Teknovation Logo
robot

 
  • Den seneste Laser Genius+ modelrække, her i 1530-udgaven på tre gange 1,5 meter, byder på øget brugervenlighed og produktivitet, fremhæver producenten. (Foto: Prima Power)

Teknovation nr. 6/2021

Opgraderet Laser Genius+-serie

Medio maj frigav Prima Power ved hovedsædet i Torino modelrækken Laser Genius+, der er en række opgraderinger i programmet, der kan forsynes med fiberlaserkilder fra 2 til 15 kiloWatt.


Seneste generation af laserskæremaskiner fra Pirma Power er introduceret, og løsningerne Laser Genius+ er en række opgraderinger, der sammenlignet med sine forgængere tilbyder øger effektivitet, kvalitet, brugervenlighed, automation og intelligens, fremhæver Prima Power Denmark.

Producenten trækker på mere end 40 års erfaring med laserskæremaskiner, og har valgt at imødekomme markedet ved at introducere Laser Genius+ i størrelserne 1530, 2040 og 2060, der altså indikerer henholdsvis maskiner til plademål på tre gange 1,5 meter, respektive to gange fire og to gange seks meter med fiberlaserkilde fra 2 til hele 15 kiloWatt og ilgangshastigheder på 180 meter/minuttet, der ifølge producenten gør Laser Genius+ til nogle af markedets hurtigste og mest produktive maskiner overhovedet.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Laserskærehovedet er designet til optimalt at håndtere den nødvendige varme til at skære i selv tykke plader samtidig med, at det forbliver afkølet og rent i arbejdsområdet takket være sensorer, der aktivt kontrollerer skæreprocessen i realtid, hermetisk isoleret optik, simplificeret mekanik og et højeffektivt røgudsugningssystem, fremhæver Prima Power Denmark.

I bonus byder det opgraderede maskinkoncept også på optimeret arbejdsmiljø for operatøren, og maskinerne kan fås med adgang fra begge sider. Samtidig er maskinsseriens fodaftryk kompakt og der er lagt vægt på, at man både har adgang til maksimal dynamik og fleksibilitet i konceptet, som i lighed med de øvrige løsninger i produktprogrammet understøttes af Software As A Service, SAAS-konceptet, der er baseret på maksimal anvendelse af Industrial IoT, og således udviklet for fuld Industrie 4.0-udnyttelse, fremhæver producenten.

For Prima Powers teknologi er 24/7 en selvfølge. Standardudstyret inkluderer en automatisk palletteveksler med op til 30 procent reduceret cyklustid sammenlignet med tidligere versioner og adgang til en række øvrige automationsmuligheder, som kan tilkøbes fra start eller løbende, i takt med at behovet øges hos slutbrugeren, understreger Prima Power Denmark.

Flere informationer: her


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik