Teknovation Logo
robot

 
  • Mens fiberlaserteknologi allerede har etableret sig til skæring af pladeemner, vinder den nu også popularitet inden for rørskæring med tynde og tykkere materialetykkelser, fremhæver Bystronic.

14. august 2019, kl. 07:16 

ByTube 130 lanceret

Bystronic har lanceret ByTube 130-rørlaserskæreren udstyret med henholdsvis to eller tre kilowatt-fiberlaser.


På EuroBLECH 2018-messen i Hannover præsenterede Bystronic deres seneste tilføjelse til produktprogrammet i form af rørlaserskæring med teknologi fra den italienske producent TTM, som virksomheden overtog i februar samme år.

Nu er den schweiziske producent så på banen med en rørlasersskærer under eget fabrikat med maskinen ByTube 130.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Maksinen kan bearbejde rør med diametre på mellem ti og 130 mm og lastekapaciteten er på 17 kilogram pr. meter. Anvendelsen af et 2D-skærehovedet gør det muligt at fremstille en stor del af ordreindgangen, da det lodrette snit tegner sig for 90 procent af markedet, påpeges det.

På grund af fiberlaaserteknologiens kortere bølgelængde sammenlignet med CO2-laserteknologi har makskinen ingen problemer med stærkt reflekterende ikke-jernholdige metaller, såsom kobber og messing.

Dertil kommer, at fiberlaserskærerens rene skærkanter gør afgratning noget der hører fortiden til. Dette resulterer ikke kun i reducerede arbejdsomkostninger, den højere produktionshastighed reducerer også omkostningerne pr. emne, hvilket udgør en enorm fordel i konkurrencen om at nå den bedste pris, konstateres det.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik