Teknovation Logo
robot

 
  • Nodi udvikler valsemaskiner, der kan forme tragte, flanger og meget andet på stålrør og plader med en diameter på op til 5.300 millimeter. Bagerst ses Jan Sønderstgård.

28. maj 2019, kl. 07:46 

Fra dametøjs-butik til valsefremstilling

Nodi A/S fra Næstved har udviklet sig fra en butik med dametøj til en specialist inden for fremstilling af maskiner til metalbearbejdning i form af automatisk styrede valsemaskiner.


Nodis valsemaskiner kan forme tragte, flanger og meget andet på stålrør og plader i op til 25 millimeter saltvandsbestandigt rustfrit stål med en diameter på op til 5.300 millimeter.

Aktuelt er man i færd med at lægge sidste hånd på en maskine, der kan bearbejde stålrør og plade rpå op til 20 millimeter i tykkelse og en diameter op til 4.000 millimeter.   

Der er således avanceret knowhow, unik programmering og værktøj, som ikke lader sig kopiere, bag succesen. Maskinerne sælges i hele verden, og salgsarbejdet foregår primært efter ”mund-til-mund”-metoden.

Næstved-virksomheden kombinerer egne kompetencer med tilsvarende fra sine leverandører, og heriblandt Spelsberg, som blandt andet står for elkabinetter, forskruninger og dåser med videre, samt i det aktuelle eksempel også med det såkaldte GEOS-kabinet, som i grunden er udviklet til anvendelse under ekstreme forhold med direkte sol, regn eller ammoniak-påvirkning, men for Jan Sønderstgård, der er 3. generation i firmaet, og arbejder som Nodis Service Manager, var det nogle helt andre unikke egenskaber, der vakte hans interesse:

”Kabinetterne sidder inde i arbejdsområdet, så når man skal fejlfinde, er det vigtigt at kunne aflæse dioder med videre på afstand. Derfor havde vi behov for et robust kabinet med gennemsigtig front. Det fik vi med GEOS. Dernæst vil vi gerne kunne montere i to ”lag”," fortæller Jam Sønderstgaard.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik