Teknovation Logo
robot

 
  • Etableringen af Prima Power Denmark er alene på vej for at optimere producentens tilstedeværelse, understreger Senior Sales Manager Tapani Ylitalo.

1. februar 2019, kl. 08:54 

Prima Power rykker ind i Danmark

Med etableringen af et 100 procent-ejet salgs- og serviceselskab under Prima Industrie Group, skaber den italienske fabrikant i nær fremtid Prima Power Denmark. Samtidig er der indgået aftale med Maskingruppen A/S, om fortsat at være certificeret salgs- og servicepartner.


Prima Powers Senior Sales Manager Tapani Ylitalo fortæller at producenten i løbet af efterårsmånederne har aftalt med den hidtidige forhandler, Maskingruppen A/S, hvordan fremtiden bliver i Danmark, og påpeger, at initiativet ikke er taget fordi man er utilfreds med forhandlerens indsats – snarere tværtimod, for Prima Power har en flot markedsandel i Danmark.

”Med Prima Power Denmark agter vi at styrke vores tilstedeværelse. Først og fremmest over for de eksisterende kunder, der har valgt vores maskiner, og samtidig også for at understrege, at vi ønsker at levere hele, komplette pladebearbejdningslinjer, og kan håndtere ”hele fabrikker”,” siger Tapani Ylitalon.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Derfor vil den etablering, som kunderne i Danmark i den kommende tid vil møde, ske sideløbende med at Maskingruppen fortsat servicerer og vedligeholder alle indgåede handler og fremadrettet også kan sælge og servicere ”Stand-Alone”, mens større projekter bliver et område, som Prima Power Denmark skal håndtere, supporteret af hovedfabrikken i Italien samt ikke mindst den vigtige fabrik i Finland, hvor det det opkøbte Finn-Power havde sit hovedsæde, som i øvrigt blev udvidet markant sidste år, for at rumme satsningen på større og komplette anlæg.

Det er væsentligt for producenten, at distancere sig i markedet, og i vid udstrækning blive kendt som totalleverandør, understreger Tapani Ylitalo, som selv har haft sin opvækst i Finn-Power, hvor man havde succes med de såkaldte ”Night Train”-linjer, kombinerede FMS-linjer med både kanbukning, stans- og laserskæring.

Det er den vej, som Prima Power vil, uden at man på nogen måde ønsker at skille sig af med salget af eksempelvis fiberlaserskæremaskiner. Håndteringen af en løsning, hvor hele kundens projekt skal håndteres stiller bare nogle andre krav, end det, som man møder, når det gælder en Stand-Alone-løsning, og derfor ser Prima Power behovet for at etablere sig selvstændigt på de markeder, hvor kunderne også ønsker ”komplette løsninger”.

”Prima Power Denmark er vores tilbud til de danske virksomheder om at samle hele pladebearbejdningen i fuldautomatiserede produktionslinjer, som er målrettet den enkelte kundes behov,” understreger Tapani Ylitalo.

De første tiltag er gjort, og aftale mellem Prima og Maskingruppen er også på plads, og i nær fremtid ventes en dansk Prima-organisation også at komme helt på plads, oplyser moderselskabet.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik