13. august 2018, kl. 07:39
Tyske Trumpf er på banen med en forstørret version af virksomhedens TruLaser Weld 5000-robotlasersvejsecelle.
Med den netop præsenterede XXL-version af Trumpfs TruLaser Weld 5000-lasersvejsecelle, introducerer den tyske pladebearbejdningsgigant fremstillingen af emner op til fire meter i længden.
Der øvrige dimensioner er 1.500 millimeter i bredden og 1.000 millimeter i højden og afhængigt af sømmen kan der håndteres endnu større komponenter, påpeges det.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Adgangen til kabinen, der indkapsler et svejseområde op til 9,4 meter i længden, giver brugeren adgang gennem en dør på fire meter i breden.
Interiøret rummer desuden et bord, der kan dreje og vippe, og takket være denne funktion kan brugerne svejse komplekse emner uden at skulle afbryde arbejdet for at genindlæse dem, fremhæves det.
Herudover byder systemet på en rækk andre tilføjelser herunder en opgradering af laseroptikken og et indbygget sensorsystem til monitorering af beskyttelsesglasset med mere, konstaterer producenten.
I Danmark forhandles Trumpfs lasersvejsemaskiner af AVN Pladeteknik A/S.