Teknovation Logo
robot

 
  • Partneraftalen mellem JETCAM og Mitsubishi blev offentliggjort i juli, og virksomhederne ser nu frem mod at arbejde endnu tættere sammen for fremtiden, fremhæves det.

9. august 2018, kl. 07:01 

JETCAM partner op med Mitsubishi

Cam-producenten med speciale inden for pladebearbejdning, JETCAM, og Mitsubishi Electric Corporation har underskrevet en partneraftale med henblik på sammen at udvikle og forbedre Cam-softwareinstallationer beregnet til Mitsubishis CNC-laserskæremaskiner.


JETCAM og Mitsubishi Electric Corporation har aktuelt indgået en partneraftale, der er kommet i stand efter JETCAM i en periode allerede har udviklet applikationer for integration mellem firmaets laserskæreingssoftware og Mitsubishi's LA-modul, der gør det nemmere at indstille skæredata.

LA-modulet er fremstillet af Mitsubishis egen LA CAM-software på baggrund af producentens omfattende knowhow inden for laserskæring. Det optimerer således den tilførte NC-data til Mitsubishi CNC-laserskærere og giver ekstrem præcis estimering af skæretider, fremhæves det.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


På sin side har JETCAM sine postprocessorer, der enten kan generere NC-data og interface med LA-modulet med henblik på at opnå tidsberegninger af skæretider eller frembringe XML-banedata med med interface til LA-modulet for generering af NC-data og bearbejdningstidestimering, konstateres det.

Siden 1986 har JETCAM udviklet og distribueret sit Jetcam Expert-sortiment af Cad-/Cam-software, der i dag, ifølge producenten, benyttes i over 80 lande verden over til en længere række af bearbejdningsprocesser med CNC-stanse-, laser-, plasma-, routing- og vandskæremaskiner med flere.

JETCAM er i Danmark repræsenteret gennem Camtek ApS, Ringsted.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik