Teknovation Logo
robot

 
  • Med lige godt 60.000 besøgende over de fem messedage, var der stort set hele messeperioden igennem travlhed hos de førende fabrikanter. Her er det hos italienske Salvagnini, hvor også mange danske besøgende lagde vejen forbi.

4. juni 2018, kl. 07:36 

1.500 udstillere på 25. EuroBLECH

23. til 26. oktober gælder det EuroBLECH 2018 i Hannover. Messearrangøreren har fået optimeret flowet i hallerne yderligere, så de udnyttes fuldt ud, og dermed kan de besøgende møde et ventet rekordstort antal udstillere.


EuroBLECHholdes i år for 54. gang siden opstarten i Messe Essen-hallerne i 1970´erne.

Rammerne her blev hurtigt for små, og verdens største pladebearbejdningsmesse rykkede derfor til verdens største messecenter i Hannover, hvor det fortsat er engelske Mack Brooks Exhibitions, der står for messe-arrangementet.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


For seks år siden føjede arrangørerne yderligere en hal til messearealet. Det har knebet med at få den fyldt ud, men det lader til at blive tilfældet i år, hvor udstillerinteressen er rekordstor.

Selv om de tyske fabrikanter dominerer udstillerlisten, noteres også øget afsætning af kvadratmeter til udenlandske udstillere anført af virksomheder fra Italien, Kina, Tyrkiet, Holland, Spanien, Schweiz, Østrig og USA, så omtrent halvdelen af udstillingsarealet er repræsenteret af ikke-tyske fabrikanter, påpeger Mack Brooks.

Arrangementet har i år fået undertitlen ”Step into the digtal reality”, og arrangørerne understreger således, at udstillerne ikke mindst har ladet sig inspirere af digitaliseringstrenden og Smart Manufacturing-tendenserne.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik