Teknovation Logo
robot

 
  • Saniståls rådgivning førte til valget af SSAB Laser-plader, som nu i en lind strøm bearbejdes på Tritechs Bystronic Bysprint-fiberlaserskæremaskine.

23. marts 2018, kl. 07:03 

SSAB Laser-plader hos Tritech

Hos Tritech ApS i Bjert ved Kolding ApS, der har specialiseret sig i avanceret laserskæring, montage og smedearbejde til krævende internationale kunder, har man indledt et samarbejde med Sanistål, og køber nu SSAB Laser-plade.


Tritech køber nu SSAB Laser-plade, hvilket er valgt i forlængelse af at Saniståls konsulent introducerede produktet til test, og det har Tritech bestemt ikke fortrudt, at man gik ind i, fortæller produktionschef Henrik Poulsen:

"Da vi testede SSAB Laser i vores maskiner, oplevede vi en række fordele. Den pæne rene overflade, de snævre tolerancer, og det at man kan lægge pladerne ind i laserskæreren og skære detaljer, der bukkes på alle ledder, betød at vi hurtigt kunne se potentialet i materialet," siger Henrik Poulsen, som ud over at være produktionschef i Plade-afdelingen, også er en af ejerne i virksomheden.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Der er tale om et stålprodukt, der klarer virksomhedens høje krav, og kan bukkes på alle ledder – uanset valseretning – og som giver mulighed for meget snævre tolerancer på slutproduktet:

"Vi kan til og med skære fra detaljer kant-til-kant og på den måde undgå en masse spild. Derudover er det som at skære i smør. Vi troede først ikke på alle løfterne, men alt har fungeret rigtig godt, og pladen er desuden helt plan - også efter skæring," fortæller en tilfreds Henrik Poulsen.

Sanistål er Certified Distribution Partner hos SSAB og har derfor et tæt samarbejde, blandt andet på SSAB Laser, hvilket giver deres kunder en række fordele, fremhæver produktchef Arne Stubberup:

"Vores lager og produktekspertise samt vore muligheder for at kunne tilbyde kunderne gode produkter og hurtig levering, er en klar succesfaktor for os," siger Arne Stubberup, som står for plader og coils hos Sanistål.

Tritech er leverandører til nogle af de største industrikunder inden for vind- og levnedsmiddelindustrierne. I nær tilknytning til værkstedet ligger også en afdeling, der fremstiller store, avancerede trykkerimaskiner, blandt andet til emballage og lottokuponer. Dele af disse maskiner fremstilles hos Tritech, og de leverer de laserskårne emner dør-til-dør.

"Takket være de hurtige leveringer til os, kan vi til gengæld servicere vores meget krævende kunder på kort tid, "siger Henning Korsgaard, der også er Tritech-medejer, og repræsenterer maskinværkstedet med spåntagende bearbejdning.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik