17. juli 2024, kl. 17:48
Gråsten Maskinservice A/S, GMS, er rykket til større lokaler. I Broager har virksomheden købt det hidtidige Automatic Syd-hovedsæde, og rykket maskinparken hertil.
GMS-indehaver Rene Abramsen har købt Automatic Syds tidligere hovedsæde, og virksomheden er i sommermåneden derfor i fuld gang med at bygge om og flytte maskiner til de større lokaler, som nu er klar til produktion.
"Sommerferien er aflyst for mig i år, men jeg glæder mig til at få mere plads og bedre faciliteter i de nye, større lokaler i Broager. Det er en spændende tid for GMS, og vi ser frem til at komme i gang med produktionen efter ferien," siger René Abramsen.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Således er han klar i lokalerne i Broager når medarbejderne vender tilbage efter ferien, og vil iøvrigt fejre de større faciliteter ved at invitere alle til reception i slutningen af september, hvor man vil åbne dørene "og vise rundt i det nye hjem".