6. juni 2024, kl. 07:52
Industritekniker Kasper Bergmann Mortensen fra Grundfos er blevet uddelt DA’s uddannelsespris 2024, hvor der medfølger en række legater.
Foruden Kasper Bergmann Mortensen modtog klejnsmedelærling Jakob Østergaard Nielsen fra Damgaard Metal, frisørelev Julie Suarez Jørgensen fra Salon Helle og receptionist Ida Bekker Poulsen fra The Square Hotel – Arp Hansen Hotel Group - ligeledes DA’s uddannelsespris 2024.
Ud over prisen fik vinderne et legat, der kan benyttes til deres deltagelse i EuroSkills og WorldSkills.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Head of CSR i Grundfos Jesper Kvistgaard fremhævede i forbindelse med prisuddelingen Kasper Bergmann Mortensen som en talentfuld industritekniker og medarbejder med et engagement på området, han ikke har set lige i de 10 år, han har været i virksomheden.
"Med sin nysgerrighed, kreativitet og høje faglighed stræber Kasper konstant efter at udvikle sine færdigheder," fremhævede CSR-chefen blandt andet på dagen.