Teknovation Logo
robot

 
  • Group CEO Søren Gerber Duroc Machine Tool er lørdag fyldt 50 år. På billedes ses han på VTM Summit 2023 sidste år i Odense.

6. april 2024, kl. 10:52 

Søren Gerber har rundet 50 år

6. april er CEO Søren Gerber fyldt 50 år. De seneste syv år har han været beskæftiget ved Duroc Machine Tool, senest som Group CEO og Managing Director for Duroc Machine Tool Danmark, Randers. Ud over Danmark står han i spidsen for en organisation i det øvrige Norden samt Baltikum.


Søren Gerber, der har været en del af Duroc Machine Tool i de seneste syv år, idet han blev rekrutteret til koncernen som salgsdirektør, efter i en årrække at have været beskæftiget ved Sandvik Coromant.

I perioden har han også været Managing Director for Duroc Machine Tool Danmark, og h her ledet virksomheden, der i perioden for alvor er blevet en markant spiller inden for salg af CNC-værktøjsmaskiner og tilhørende robotautomatisering, fortrinsvis fra Durocs hovedagentur, sydkoreanske DN Solutions. 

Han har i hele Duroc-perioden været en del af direktionen, og overtog for år tilbage posten som øverste koncernchef for Duroc-aktiviteeterne, som Group CEO. Således har han overført erfaringer fra salget i Danmark og Sverige til de øvrige markeder i Norge, Finland og de tre baltiske lande.

Han er drevet af virksomhedens succes, øget kundetilfredshed og et tætte samarbejde med den ekspanderende medarbejderstab, og har her været med til at skabe en kultur, der er præget af gensidig respekt, åbenhed, ærlighed, proaktivitet og tillid, fremhæver Duroc Machine Tool.

Ud over at passe Duroc Machine Tool-organisationen har han også taget sig tid til at være en del af VTM-messeudvalget forud for VTM Summit 2023, der afholdtes sidste år i Odense Congress Center, og her lagt sig i selen for at øge branchens synlighed i offentligheden. Dels ved at udstille over for slutbrugerne, men samtidig også ved at stille teknologi til rådighed for øvrige leverandører i branchen, så de fremadrettede muligheder er i fokus. Og så har han stillet skarpt på de mange muligheder, som metalbearbejdning byder på for ikke mindst unge mennesker. Det er således vigtigt for Søren Gerber at tale uddannelserne til industritekniker, værktøjsmager og automatiktekniker op

Og 50 år er jo "ingen alder", så såvel Duroc Machine Tool som leverandørens kunder kan se fremad til yderligere initiativer fra Søren Gerber. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik