Teknovation Logo
robot

 
  • Ved løbende at skabe synergier blandt koncernselskaberne vil DMG MORI arbejde for øget bæredygtighed, forretningsvækst og større virksomhedsværdi, påpeger CNC-maskinproducenten. Billedet: DMG MORI Precision Boring-maskindesign.

2. april 2024, kl. 19:26 

Kuraki bliver til DMG MORI Precision Boring

Producenten af Heavy Duty horisontale præcisionsboreværker Kuraki Co., Ltd. blev ved årskiftet en del af DMG MORI-gruppen af selskaber. Fra og med første april skiftede firmaet også officielt navn til DMG MORI Precision Boring Co., Ltd., meddeler maskinproducenten.


Efter en årrække med salg- og servicesamarbejde tager DMG MORI nu det sidst skridt på rejsen med Kuraki-fabrikatet og integrerer producentens produkter med DMG MORI's egenfremstillede komponenter.

Samtidigt iværksættes et selskabsnavneskift til DMG MORI Precision Boring Co., Ltd.

Ønsket er blandt andet, at DMG MORI's MX (Machining Transformation) strategi skal hjælpe selskabet med at imødekomme den voksende efterspørgsel på automatisering og -digitalisering i produktporteføljen - såvel som at bidrage med kapacitet til en salgsudvidelse især i Europa, fremhæves det.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Det direkte samarbejde mellem de to virksomheder daterer sig tilbage til 2017, hvor DMG MORI underskrev en distributionsaftale i USA. Dette blev senere fulgt op med eksklusive distributionsaftaler i 32 lande.

DMG MORI Precision Borings hovedkvarter og fabrikker ligger i Nagaoka City, Niigata Prefecture, i Japan,
tæt på et andet DMG MORI-selskab, Taiyo Koki Co., Ltd.

Ved at gøre fuld brug af en fælles digital platform sigter DMG MORI og koncernselskaberne på yderligere at forbedre den samlede effektivitet i relation til produktion, salg, og service, konstateres det.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik