Teknovation Logo
robot

 
  • Den danske for handler af Mastercam-softwaren fremhæver blandt andet forbedringer til B-Axis Contour-programmering i 2024-udgaven af Cam-softwaren

26. maj 2023, kl. 14:14 

Mastercam 2024 Public Beta frigivet

Den kommende version af Mastercam i 2024-udgaven lanceres efter planen til juni. En række af højdepunkterne kan dog nu testes med frigivelsen af Mastercam 2024 Public Beta.


Den danske Mastercam-forhandler har i forbindelse med Mastercam 2024 Public Beta-frigivelsen fremhævet en række af de features, som de mener brugerne bør se frem til.

I Mastercam 2024 er der eksempelvis kommet tre store forbedringer B-Axis Contour Turning-operationen.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Dette inkluderer mulighederne for manuelt at redigere det anvendelige indsætningsområde, manuelt at redigere tool axis vektorer og funktionen til at justere stock.

De tilføjede funktioner giver brugeren endnu mere kontrol over værktøjets kontakt med emnet samt yderligere optimering af værktøjsløft og overfladefinish, fremhæves det.

Det er også blevet til fobedrede muligheder til at anvende vinkelhoveder på værktøjsrevolveren i drejebænke.

Softwaren opdeler nu Tool Locators-funktionen til revolveren i to separate komponenttyper i form af en til drejeværktøjer og en anden til fræseværktøjer.

Brugeren kan hermed selv oprette fræseværktøjslokatorer (tool locators) til face milling, cross milling eller vinklet.

Det er også muligt at specificere en fast vinkel i komponentegenskaberne eller læse orienteringen fra operationen, påpeges det.

Det tredje område, som fremhæves, er Process Hole Toolpath.

Med Process Hole-værktøjsbanen er det nu muligt at genanvende tidligere definerede huller på nye emner.

Hul-operationer kan defineres og gemmes i et operationsbibliotek (operations library), og brugeren kan herefter importere de relevante operationer i den pågældende emnefil.

Dette er dog kun nogle udvalgte få af de mange tilføjede funktioner og forbedringer, der kommer til Mastercam 2024, konstaterer den danske forhandler, der uddyber at, brugere med en Maintenance-konto nu kan logge ind og downloade den gratis offentlige betaversion af Mastercam 2024.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik