I indeværende uge 21 har OSG Scandinavia A/S haft besøg i Danmark af Haimers Demo Van, som blandt andet har skabt rammerne for at præsentere kunder rundt om i landet for producentens optimeringsløsninger.
Det har overordnet handlet om optimering af produktionen, oplyser OSG Scandinavia ovenpå en tur rundt i landet med Haimers Demo Van, der har lagt vejen forbi flere danske bruger-virksomheder.
I den særlige Demo Van tilbydes interesserede at blive Live-introduceret til krymp af værktøj, herunder virksomhedernes egne, hvis det ønskes, såvel som afbalancering af værktøjsholder samt værktøjs-forindstilling i det hele taget.
Haimer var i sidste måned med på OSG Scandinavias stand på VTM Summit 2023 i Odense, og med opfølgningen ude i landet har den danske forhandler rakt ud til mange. Skulle der stadig være enkelte, der gerne vil være med på ruten, næste gang Demo Van-tur planlægges, så opfordres de til at henvende sig til deres vanlige OSG-kontakt, så det kan blive planlagt.