Japanske Kyocera køber de tysk-baserede producenter af skærende værktøj til oscillations-bearbejdning, BFT og GSB, der fremadrettet vil indgå i aktiviteterne i Kyocera Unimerco Tooling A/S, der har hjemme i Sunds ved Herning.
Tyske BFT Hartmetall Werkzeuge og ligeledes tyske GSB, der begge gør sig i skærende værktøj inden for såkaldt oscillations-bearbejdning, er blevet 100 procent opkøbt af japanske Kyocera, der indlemmer aktiviteterne i Kyocera Unimerco, med domicil i Sunds.
Som koncern betyder opkøbene, at man skærper programmet inden for skærende præcisionsværktøj, og dermed også står samlet stærkere over prrimært producenter i fly- og aerospace-, automobil- samt tekstilmaskinindustrierne, understreges det.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
De tyske hårdmetalløsningerne anvendes bredt i de nævnte industrier, såvel som i øvrige industrier, hvor kompositmaterialer, PVC, gummi eller læder såvel som tekniske tekstiler indgår.