Teknovation Logo






www.teknovation.dk > Spåntagende metalbearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

Forsigtig optimisme hos maskinfabrikanterne

  • VDW-formand, Hermle-direktør Franz-Xaver Bernhard ser ind i et pænt 2023 for de tyske værktøjsmaskinfabrikanter, og udtrykker forsigtig optimisme.

10. februar 2023, kl. 08:28 

De tyske værktøjsmaskinfabrikanter udtrykker forsigtig optimisme for 2023, hvor der ventes et år i laget lige under rekordåret 2018.


Tyskland er en betydende værktøjsmaskin-producentnation. Kun de japanske producenter er lige så vigtige, og de skiftes til at indtage verdensmarkedets førsteplads.

Verein Deutscher Werkzeugsmaschinenfabriken, VDW, er derfor en vigtig fabrikantforening, og mange læner sig op ad VDW's løbende indikatorer for produktion og afsætning. Og der er grund til forsigtig optimisme, når man ser på forventningerne til helåret 2023.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Covid-19-pandemi og siden problemer med komponentleverancerne har sat sig aftryk i opgørelserne for både 2020, 2021 og 2022. Det seneste år er dog alligevel et vendepunkt, og væksten i indgående ordre er på det tyske hjemmemarked i 2022 så stor, at der for alvor er grobund for forsigtig optimisme om at den samlede omsætning i 2023 når tilbage på niveauet fra 2018, vurderer formanden for VDW, Hermle-direktør Franz-Xaver Bernhard på baggrund af de seneste indberetninger fra medlemsskaren.
De tyske medlemsvirksomheder har indrapporteret ordreportefølje pr. 31. december 2022 og forventninger til året, opdelt i salg af spåntagende CNC-maskiner, herunder også afkortningsteknologi og lignende samt i formende teknologier som kantbukning, valser og presser med videre.

Og går det, som forventningerne er ved årets indgang, så vil tyske fabrikanter i løbet af året levere CNC-maskiner for 15,5 milliarder euro - næsten 123 milliarder kroner i 2023, lige under rekordniveauet fra 2018, og markant over opgørelsen for 2022, hvor fabrikanterne rundede hvad der svarer til lige godt 105 milliarder kroner. Forventningen for indeværende år er altså en stigning i afsætningen på cirka 9 procent.

Franz-Xaver Bernhard påpeger dog i den forbindelse, at man i Tyskland, såvel som i Danmark, har svært ved at tiltrække nok velkvalificeret arbejdskraft, og fortsat store problemer med at tiltrække unge til branchen. Det kan blive et problem, som påvirker årets resultat. Og det er et problem, som ventes at tiltage yderligere i de kommende år, anfører VDW.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik