Teknovation Logo
robot

 
  • EMO skærper sit digitaliseringsfokus, fremhæver messeansvarlig Martin Göbel fra den praktiske EMO-arrangør, den tyske fabrikantforening VDW.

3. februar 2023, kl. 07:18 

EMO skærper sit digitaliseringsfokus

Forberedelserne til efterårets internationale samling på EMO 2023 i Hannover, den 18. til 23. september, er i fuld gang. Og et vigtigt indsatsområde bliver digitale teknologier, understreger messeansvarlig Martin Göbel, VDW.


Additive Manufacturing, AM, Connectivity og Open Space Cobot Solutions er ikke bare trends. Det er virkelighed, og det vil afspejles på EMO 2023, fremhæver messeansvarlig Martin Göbel, Verein Deutscher Werkzeugmaschinenfabriken, VDW, der i praksis arrangerer EMO-messerne, når de afvikles i Hannover, på vegne af den europæiske fabrikantforening for værktøjsmaskiner, Cecimo, som ejer EMO-brandet.

Og arbejdet med at stille skarpt på digitalisering ved den kommende messe er godt i gang. For at fastholde vigtige besøgsgrupper som verdens førende fly- og aerospaceproducenter, producenter inden for avanceret medico- og medicinalindustrier såvel som generel industri i øvrigt er det helt nødvendigt, at digitaliseringen ikke bare vises som en tendens, som metalbearbejdning favner, men snarere vise sammensmeltningen af moderne metalbearbejdningsmaskiner i egentlig enhed med digitalisering og automatisering, understreger Martin Göbel.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Ud over at fabrikanterne på standene tager teknologierne med på EMO, så vil der også være flere temaområder, blandt andet "Future of Connectivity Area", hvor netopkoblet applikationer hos udstillerne kan følges på afstand, og der desuden stilles skarpt på de seneste trends inden for smartere produktion med Industrie 4.0, Machine Learning, Predictive Maintenance og Industrial Internet of Things, IIoT, med mere.

Der bliver også et "Open Space Cobot Solutions Area", hvor Cobots arbejder naturligt sammen med mennesker omkring dem, og udfører eksempelvis kvalitetsstyring ved avancerede målemaskiner i et flow direkte på værkstedsgylvet, fortæller Martin Göbel. 

Endeligt peger han på, at der i år vil være et særligt "Future of Sustainability in Production Area" på messen, hvor bæredygtighed i fremstillingsprocesserne vil være omdrejningspunktet.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik