Teknovation nr. 3/2023
Korthulsborene i Kyocera Unimercos DRXR Magic Drill-serie har øget stivhed i konstruktionen, hvilket sikrer brugeren en mere præcis og pålidelig boreproces, fremhæver producenten.
Kyocera Unimerco Tooling A/S i Sunds ved Herning, slår aktuelt et slag for korthulsborene i DRXR Magic Drill-serien, hvis stive konstruktion og brug af seneste teknologi med snoede kølekanaler øger væsketilførslen med 25 procent.
Det indvendige skærs spånrum sikrer den fornødne plads til at opnå optimeret spånafgang. Diameter på 12 til 40 millimeter/2xD, 3xD, 4xD og 5xD.
Fordelene er øget stabilitet og mere effektiv boring, optimeret økonomi med vendeskær med 4 skærhjørner, øget standtid med Megacoat-belagte skær samt bedre spånkontrol og øget processikkerhed, fremhæver Sunds-virksomheden.
Flere informationer: her