Teknovation Logo
robot

 
  • Jesper Kvistgaards ansvarsområde er det generelle uddannelsesansvar for alle elever og lærlinge på Grundfos og leder for Erhvervsuddannelsesafdelingens medarbejdere, herunder også lærlinge. Endevidere er han specifik ansvarlig for gastronom-, kontor- og lager/logistik uddannelserne.

28. november 2022, kl. 16:26 

Opråb om krise på erhvervsskolerne

CSR Manager hos Grundfos, Jesper Kvistgaard, konstaterer, at erhvervsskolerne i øjeblikket står midt i en krise og efterspørger nogen til at tage ansvaret for at løse den.


"Jeg er oprigtig bekymret for de langvarige konsekvenser det vil få, hvis ingen tager ansvar og får hjulpet erhvervsskolerne," siger CSR Manager hos Grundfos, Jesper Kvistgaard.

Han fremhæver, at erhvervsskolerne de seneste uger og måneder har oplevet store besparelser i form af afskedigelser, lukning/neddrosling af uddannelser og kursustilbud, nedprioritering af Skills-aktiviteter, mindre materialeforbrug og mange andre ting.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Ifølge Jesper Kvistgaard, er årsagen ekstraomkostningerne til energi- og materialeforbrug samt en ændring i taksametersystemt der betyder, at skolerne ikke kan regne med refusionsstørrelsen i et kommende budgetår.

Som situationen er i øjeblikket vil de politiske målsætninger om øget tiltrækning til erhvervsuddannelserne, mindske frafald og bedre kvalitet ikke lykkedes, uddyber han.

"Og som virksomhed har vi allerede store rekrutteringsudfordringer, og det vil kun blive være i fremtiden, hvis ikke skolerne er attraktive for kommende elever. Skolerne har ikke andre valg, så det er ikke dem vi skal give skylden," konstaterer han, og tilføjer:

"Der er brug for politisk fokus og derfor savner jeg også at der fra flere sider bliver gjort en større indsats for at gøre opmærksom på udfordringen. Jeg håber selvfølgelig at skolernes organisation og arbejdsmarkeds partere, arbejder for at påvirke de politiske beslutninger, men der kunne godt gøres mere, så det også bliver synlig i den offentlige debat."


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik