Teknovation Logo
robot

 
  • SP-Industry-direktør og hovedaktionær Peter Larsen (billedet) glæder sig over at have fået Brian Kyed Sørensen som medejer.

28. september 2022, kl. 07:02 

Brian Kyed Sørensen nu 25 procent-medejer af SP-Industry

I 2018 blev Brian Kyed Sørensen tilknyttet SP-Industry ApS nær Vojens, hvor han har gjort brug af sine over 20 års erfaring med økonomistyring. Det har ført til god kemi mellem ham og indehaver Peter Larsen, hvorfor Brian Kyed Sørensen nu køber sig ind i virksomheden og bliver medejer med 25 procent. 


Underleverandørvirksomheden inden for plade- og rørbearbejdning såvel som spåntagende metalbearbejdning, SP-Industry ApS, der primært henvender sig til stålindustrien, har aktuelt udvidet ejerkredsen med Brian Kyed Sørensen tilknyttet SP-Industry ApS med fokus på den økonomiske afdeling. Brian Kyed Sørensen, der har købt sig ind, og herefter ejer 25 procent af SP-Indystry.

Virksomheden blev tilbage i 1993 stiftet af Per Larsen, som i 2015 gennemførte et generationsskifte så stifterens søn, Peter Larsen, overtog 75 procent af den samlede forretning. I forbindelse med generationsskiftet udtrådte Per Larsen i rollen som direktør for selskabet og den daglige ledelse blev ligeledes overtaget af Peter Larsen. 

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


”Jeg har aldrig haft et ønske om at være eneejer af SP-Industry. Det har altid været mit mål, at der kom en aktiv medejer og overtog de sidste 25 procent fra min far. Brian Kyed Sørensen og jeg supplerer hinanden rigtig godt, og har forskellige styrker og kompetencer. Det er for mig det vigtigste i et fælles ejerskab af en virksomhed. Jeg er sikker på at vi i fællesskab kan videreudvikle firmaet i en positiv retning,” udtaler Peter Larsen, og han suppleres af Brian Kyed Sørensen:

”Jeg er utrolig glad og stolt over, at have fået muligheden for at blive medejer af SP-Industry. Det er en familieejet og -drevet virksomhed som snart har eksisteret i 30 år, med gode værdier, og en dygtig loyal medarbejderstab. Jeg ser meget frem til at udvikle SP-Industry sammen med Peter Larsen," fastslår Brian Kyed Sørensen.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik