Teknovation Logo
robot

 
  • Direktør for og medejer af Sandstrøm & Petersen, Lasse Steen Petersen, ses her foran den netop lancerede Weiler C35 HD, som den sydtyske producent gav verdenspremiere på forrige uges AMB 2022-messe i Stuttgart. Snart står der en tilsvarende hos Power Tools ApS i Tølløse.

24. september 2022, kl. 08:44 

En af de første Weiler C35 HD skal til Tølløse

teknovationNr. 11 - 2022   Power Tools ApS i Tølløse blev en af de allerførste kunder, og den første danske, til at sikre sig en af Weilers netop lancerede C35 HD-drejebænk, som opstilles og installeres i løbet af november måned.


Hos tyske Weiler var der flere messepremierer i forbindelse med AMB 2022 i Stuttgart.

En af dem, en Weiler C35 HD-drejebænk, med den ligeledes aktuelt lancerede C4-styring, leveres til november i Danmark hos Power Tools ApS i Tølløse, meddeler den danske forhandler Sandstrøm & Petersen. 

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Der er tale om netop denne model i C-serien, som er en servokonventionel maskine, der betjenes manuelt men har adskillige muligheder for enkelt cyklusser samt sammensatte cyklusser, oplyser direktør Lasse Petersen, Sandstrøm & Petersen, som sammen med hans medejer, Michael Sandstrøm, var på plads hos Weiler i messeperioden i Stuttgart.

C4-styringen er en 15 touchskærm der betjenes let og intuitivt med enkle grafiske symboler. Desuden er det nu muligt at overføre Iso-kode til styringen, hvilket gør det muligt at overbygge med et Cam-system.

Læs mere om aktuelle messepremiere og en række af udstillerne med tæt tilknytning til den danske industri i en større reportage fra AMB i det aktuelee Teknovation - 11/2022 - ved at klikke på lænken her.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik