Teknovation Logo
robot

 
  • I forbindelse med Hoffmanns kataloger 2021/2023 er der lavet ét, der alene omhandler de nyheder, som i år er tilføjet programmet.

9. august 2022, kl. 09:42 

Særligt katalog med lanceringer

Sidste år forlængede Hoffmann Group koncernens generelle produktkatalogs løbetid til to år, og reducerede derved sit papirforbrug med cirka 1.000 tons om året. Derfor er der i år alene ét bind, der omfatter lanceringer, som er føjet til produktprogrammet siden udsendelsen for et år siden.


Blandt de seneste tilføjelser i Hoffmanns program er produkter fra Haimer og Simtek.

De er med i det aktuelle "Nyheder"-katalog, som Hoffmann netop har udsendt. Heri kan man læse om Haimers Safe-Lock-udtrækningsbeskyttelse, der kan sikre, at skaftværktøj sidder fast i borepatronen. Selv ved bearbejdning af materialer, der er vanskelige at bearbejde trækkes de ikke ud af de aksiale kræfter, fordi skaftet er skruet fast til driveren i værktøjsholderen. Hoffmann planlægger desuden at inkludere udvalgte Garant-fræsere med Haimer Safe-Lock-skafter i sit sortiment i fremtiden. En anden sortimentstilføjelse er Haimer Duo-Lock-fræsesystemet med udskifteligt hoved med dobbelt konus og støtteflade. Dette giver en betydeligt højere metalfjernelseshastighed sammenlignet med almindelige modulære systemer.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Som en yderligere udvidelse præsenterer kataloget for første gang et udvalg af mikrodrejeværktøj og -holdere fra Simtek. Værktøjet er designet til en række forskellige anvendelser. AX Line er opført i Hoffmann-kataloget med 283 artikler.

Desuden har Hoffmann udvidet sin "Garant Master"-familie af værktøj, afrundet sortimentet og også udvidet produktsortimentet af "hånd- og måleværktøj". Eksempelvis kan skydelærer og højdemålere af Tesa-mærket nu sende måledata trådløst til Hoffmanns Connected Tools Smartphone-appen via Tesa TLC-radiosystemet. I afsnittet "Personlige værnemidler" er der også et endnu større udvalg, herunder flere Garant-beskyttelseshandsker. Hertil kommer bæredygtige produkter fra serien "Uvex Protecting Planet". Der er også tilføjelser inden for værkstedsindretning. Højdepunktet er her en ESD-værkstedsvogn fra Garant GridLine-indretningsserien. Den er specielt tilpasset kravene til ESD-miljøer og opfylder alle krav i henhold til DIN EN 61340-5-1.

Sortimentet omfatter pr. 1. august mere end 55.000 certificerede Garant-værktøjsløsninger, mere end 17.000 værktøjsløsninger i Holex-mærket og artikler fra mere end 500 andre mærker, omfattende bearbejdning ved fræsning, boring, drejning, opspænding, måling, slibning, håndværktøj, værkstedsindretning eller arbejdssikkerhed. Alle cirka 120.000 artikler kan bestilles i Hoffmanns eShop.

"Nyheder"-kataloget er distribueret på dansk, og findes i alt i 18 sprogversioner. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik