17. maj 2022, kl. 16:01
Med konceptet Digital Engineering ønsker DMG MORI HEITEC at tilbyde et fremtidsorienteret udviklingsmiljø til design og realisering af fleksible automatiserede produktionssystemer med hurtig igangsætning.
Digital Engineering-konceptet omfatter dynamisk virtualisering af maskiner, montage og automationsudstyr, samt muligheden for at simulere alle interne systemprocesser og bevægelsessekvenser, fremhæver den ansvarlige division DMG MORI HEITEC.
Et eksempel er en løsning til producenten Bosch Rexroth.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Her er det lykkedes at etablere en produktionscelle med to DMC 80 H duoBLOCK, en seks-akset robot med en belastningskapacitet på 150 kilogram og en integreret afgratningsstation.
Ifølge parterne var det, takket være den digitale teknik, muligt at konfigurere, virtuelt teste og optimere dette fleksible, automatiserede produktionsprojekt på rekordtid.
Det eneste, der skulle gøres på selve opstartsdagen, var at tilslutte strømmen og trykke på startknappen.