Teknovation Logo
robot

 
  • DMG MORI lavede forud for EMO 2021 i Milano et større EMO-relateret event ved DECKEL MAHO-værket i sydtyske Pfronten, og sideløbende med messen var der åbent hus i DMG MORI's Technology Center i Milano mens aktiviteterne på messearealet, 4. til 9. oktober, fortrinsvis skete i en afslappet atmosfære, understreger CEO Christian Thönes, DMG MORI AG.

26. oktober 2021, kl. 08:24 

DMG MORI har stabil Europa-vækst

I forlængelse af fremlæggelsen af resultaterne for årets tredje kvartal noterer DMG MORI AG, der omfatter de europæiske aktiviteter, og herunder også DMG MORI Denmark, at afsætningsvæksten fortsætter stabilt.


Det er en tilfreds ledelse, som aktuelt har fremlagt resultaterne efter årets første ni måneder, meddeler CEO Christian Thönes, DMG MORI AG. I hver eneste måned er der vækst i både afsætning og bundlinjeresultat, i forhold til 2020, og alene i det seneste kvartal, har den europæiske del af DMG MORI-koncernen 68 procent højere afsætning af CNC-værktøjsmaskiner i forhold til samme kvartal i 2020.

Ordreporteføljen er øget med 62 procent pr. 30. september, i forhold til samme tidspunkt sidste år, og udgør 1,929 milliarder euro - cirka 14,3 milliarder kroner, og er på sit højeste niveau til dato, understreger DMG MORI-topchefen.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


De leverede maskiner har ikke hidtil været ramt af leveringsproblemer fra underleverandører til DMG MORI, men for de kommende leverancer er der øget usikkerhed, og tendensen er øget leveringstid, selv om Christian Thönes fortsat oplever høj leveringssikkerhed ind på værkerne i Europa.

Den øgede produktionskapacitet og de opbyggede lagre i den europæiske del af koncernen gør, at der også fortsat er tiltro til helårsmålene nåes for 2021, ja faktisk hæves de en lille smule for såvel antal solgte enheder, omsætning såvel som bundlinje, oplyser DMG MORI.

Effekten af EMO 2021-messedeltagelsen er ikke direkte med i tredje kvartal, da messen først afholdtes i dagene 4. til 9. oktober, men allerede inden havde DMG MORI et Pre-EMO-event, med en række lanceringer i sydtyske Pfronten, som også kunne følges digitalt, og siden var der så selve messeeffekten, hvor især de italienske beslutningstagere satte deres underskrifter på kommende maskin-leverancer, understreger koncernen, som samlet venter en maskinomsætning for 2021 på cirka 2 milliarder euro - altså næsten 15 milliarder kroner, og en ordreportefølje ved udgangen af året på op imod 2,5 milliarder euro, hvilket vil være alle tiders højeste niveau i den europæiske del af koncernen. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik