Teknovation Logo
robot

 
  • Probekonfiguration ved hjælp af Probe Setup-appen.

14. september 2021, kl. 14:38 

Renishaw med flere Milano-afsløringer

teknovation Snart er det tid til årets store internationale messebegivenhed for leverandørerne til de spåntagende industrier. Og nu løfter Renishaw mere af sløret for, hvad de har med, når det går løs fra den 4. til 9. oktober.


Den britiske metrologispecialist Renishaw kunne tidligere på året fortælle om firmaets kommende NC4-Plus Blue-system, som vil være en af mange smarttechløsninger, som Renishaw demonsterer i Fiera Milano-hallerne til oktober.

Nu kommer producenten med flere detaljer om standen i det italienske.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Eksempelvis er processen med at konfigurere firmaets værktøjsmaskinprober i QE-serien blevet lettere, fremhæves det.

Med det, virksomheden kalder en 'branche først-teknologi', gør produktet Opti-Logic, der bliver tilgængelig med en kommende Probe Setup-app, det muligt at konfigurere probe- og værktøjsindstillinger kun ved hjælp af brugerens smartphone.

Valgmuligheder, der vises på smartphoneskærmen, overføres således trådløst til proben via tovejskommunikation.

Dette forenkler ikke kun konfigurationsprocessen betydeligt, men gør også, ifølge producenten, fjerndiagnostik muligt gennem almindelige applikationer, herunder e -mail, Apple iMessage, WhatsApp, LINE og WeChat.

Endvidere fremhæves det ultrakompakt RMI-QE-interface, der er udstyret med en opdateret kommunikationsprotokol, samt store forbedringer til udvalget af trådløse prober.

Forbedringerne inkludere eksempelvis væsentligt forbedret batterilevetid og forenklet opsætning og fjerndiagnostik til alle trådløse probemodeller.

Renishaw-målesystemer forhandles i Danmark af Fron-Tech ApS 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik