Teknovation Logo
robot

 
  • Et team fra HN Group og et andet fra VMV Teknik var blandt deltagerne, da der var Mould & Die-temadag hos CNC Force forleden. Allan Møller (nummer to fra højre), CNC Force, er her i færd med demonstration ved Grob-maskinen, mens Morten Christensen, Tooltek, klargør ved Quaser-maskinen (t.h.).

7. juni 2021, kl. 15:16 

HN Group og VMV Teknik hos CNC Force

Besøgende fra HN Group, Billund, og VMV Teknik, Vejle, var fredag forbi teknologicentret hos CNC Force i Juelsminde, hvor de blev præsenteret for Mould & Die-opstillinger på Grob- og Quaser-maskiner.


Ved seneste Mould & Die var programmerne til demonstrationerne lavet i en Tebis Cam-løsning og gjaldt værktøjsemner i stål og aluminium, blev kørt i teknologicentrets Quaser MV 184 CNC-fræsemaskine og det fuldt fem-aksede Grob G350-fræsecenter.

Temadagens besøgende var teams fra virksomhederne HN Group, Billund, og VMV Teknik, Vejle.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Blandt arrangementets produkteksperter var det denne fredag teknisk specialist Michael Bang Pedersen fra Mapal, og Thomas Kirk fra producentens danske forhandler, Edeco, der stod for alle værktøj- og opspændings-løsninger, og herunder skruestikke fra Gerardi i Quaser og fra Triag i Grob-maskinen.

Erik Mathisen fra Tebis og Morten Christensen fra Tooltek, stod for at demonstrere måleprober og værktøjsopmåling i maskinerne fra Hexagon, som Tooltek forhandler.

Det blev til nogle gode timer med effektiv spåntagning, hygge og afslutningsvis de traditionelle filebænkspølser. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik