Teknovation Logo
robot

 
  • Coromant-kvaliteten GC4415 supplerer GC4425, når der er behov for mere varmebestandighed.

Teknovation nr. 4/2021

Udvidet program til drejning i stål

Sandvik Coromants GC4415- og GC4425-kvaliteter blev sidste år lanceret i forbindelse med i alt 547 varenumre. Nu udvides sortimentet med yderligere 381 varenumre, blandt andet fås hver kvalitet nu i flere skærvarianter, så de bliver mere alsidige til drejning af stål.


For at udvide brugen af kvaliteterne GC4415 og GC4425 til drejning i stål, særligt inden for autombil-, energi- såvel som generelle maskinindustrier, opgraderer Coromant nu med flere skærformer i alle kvaliteter.

"I oktober 2020 præsenterede Sandvik Coromant i alt 547 varenumre som led i lanceringen af de nye kvaliteter," fortæller Product Manager Rolf Olofsson, Sandvik Coromant, og fortsætter:

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


"For at opfylde alle kravene fra hele Coromants store kundebase forsøger vi altid at bygge på og videreudvikle vores produktinnovationer. Resultatet er, at der er tilføjet yderligere 381 varenumre til sortimentet. GC4415 og GC4425 skær har overlegen slidstyrke sammenlignet med skær af konkurrerende mærker, og det er med til at give længere værktøjslevetid og forudsigelig performance i alle applikationer. Det minimerer også materialespildet, både fra emnet og skæret. Med fokus på disse fordele betyder de nye skærformer, der er kompatible med flere værktøjsholdere, at endnu flere kunder kan bruge GC4415 og GC4425 til drejning i stål," fastslår Rolf Olofsson.

Selv om GC4415 og GC4425 er relativt nye kvaliteter på markedet, har de allerede givet målbare produktivitetsfordele siden den første lancering. En kunde inden for generel maskinfremstilling, som bruger GC4415-skær til skrubbearbejdning af et emne i P2.5.Z.HT-stål til trækstænger, opnåede en produktivitetsstigning på 80 respektive 100 procent længere værktøjslevetid sammenlignet med en konkurrerende kvalitet, påpeger Rolf Olofsson.

Hos en anden kunde, der bruger GC4425 til skrubbearbejdning af en aksel til en kunde i el-sektoren, blev der opnået 90 procent længere værktøjslevetid, og det gav sikker bearbejdning med stabil og forudsigeligt fasslid uden stråleslid, fremhæver han videre.

"Alle producenter vil gerne opnå større spånvolumen, flere producerede emner pr. skærkant, kortere cyklustider, mindre spild og optimerede lagre. Med GC4415 og GC4425 bliver der påviseligt opnået bedre tal," siger Rolf Olofsson, og fremhæver, at med udvidelsen af sortimentet kan man nu hjælpe endnu flere med at opnå optimeret, effektiv drejning i stål.

Flere informationer: her


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik