Teknovation Logo
robot

 
  • Det er faglærer Viggo Christensen (t.h.), Herningsholm Erhvervsskole, der har taget kontakt til Karsten Mathiasen (nr. 2 fra højre), og det med ønsket om, at de unge skal få tilgang til den seneste faglige viden på området.

20. februar 2021, kl. 13:08 

Karsten Mathiasen introducerer kemien

teknovationNr. 2 - 2021   Herningsholms Erhvervsskole har taget kontakt til direktør for Quaker Houghton i Danmark Karsten Mathiasen, der har sagt ja til løbende at give de industriteknikerstuderende en introduktion til køle-/smøremidler. I december løb første lektion af stablen.


De industriteknikstuderende ved Herningsholm Erhvervsskole kan godt forberede sig på at lære Karsten Mathiasen at kende.

Til daglig er han både direktør og udekørende salgskonsulent for køle-/smøremiddelfirmaet Quaker Houghton i Danmark. Men, et antal gange om året har den erfarne branchemand nu indvilget i, som privatperson, at stå ved katederet og introducere de kommende industriteknikere til køle-/smøremiddelverdenen - eller ’kemien’ - som han bestemt kalder det.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


For der skal ikke herske nogen tvivl om, at de køle-/smøremidler, som benyttes i CNC-maskiner i dag, er højtudviklede skræddersyede kemiske væsker. Og ikke mindst sammen med den forurening, de udsættes for fra omgivelserne, kan brugen af dem have konsekvenser for branchens medarbejdere, hvis ikke de rette forholdsregler tages.

Samtidigt er der sket store fremskridt på området de seneste år, hvor der i dag er strenge krav til indholdet i det store udvalg af forskellige produkter, som branchens mange danske leverandører byder ind med.
Det gælder ikke mindst komponenter som klor, borsyre og biocider, hvor der ”er kommet nye boller på suppen”.

De er nu i skammekrogen på grund af de vurderede risici for mennesker, og andre mere acceptable løsninger er kommet til.

Læs hele den spændende artikel i Teknovation 2/2021 ved at klikke her


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik