Teknovation Logo
robot

 
  • Ceratizits ordførende direktionsmedlem Thierry Wolter (t.h.) gennemgik de største lanceringer ved torsdagens digitale It's Tool Time-præsentationer. Gennemgående fortæller var firmaets Harald Greising (t.v.).

26. november 2020, kl. 17:28 

Mere innovation fra Ceratizit

I forbindelse med torsdagens It's Tool Time-præsentationer har Ceratizit Group løftet sløret for de seneste værktøjsløsninger, og ikke mindst digitale services, der nu føjes til produktprogrammet. 


Hele verden var inviteret inden for ved Ceratizit-hovedsædet, hvorfra der blev Live-videocastet af tre omgange i løbet af torsdagen på engelsk, men simultan-oversat til i alt otte sprog, så det meste af verden var med.

Det gennemgående tema var de innovationer, som Ceratizit nu præsenterer, og i spidsen for aktiviteten var selskabets ordførende direktør Thierry Wolter. Han indledte med at give en status for gruppen, og understregede, at trods Covid-19, og den effekt forårets nedlukninger har haft, så har gruppen samlet set fortsat fremgang, ikke mindst trukket op af øget salg i Asien samt landende på det amerikanske kontinent.

I Europa var der allerede inden forårets nedlukninger lagt en strategi, hvor tilbagegangen i den automotive sektor skulle kompenseres inden for andre industrigrene, hvor Ceratizits værktøjsløsninger kan anvendes. Og det er lykkedes, så selv om der er en tilbagegang i omsætning i Europa, så kan Thierry Wolter se, at virksomheden også i Europa har vundet markedsandele i de første ti måneder af 2020.

Det er en udvikling, der skal fortsættes. Og til det, har Ceratizit videreudviklet på koncernens FreeTurn-system, der første gang blev lanceret ved AMB 2018-messe i Stuttgart, og suppleret markant op i forbindelse med sidste års EMO 2019 i Hannover. Nu udvides systemet inden for højdynamisk drejning yderligere med videreudviklinger, fortæller Thierry Wolter.

I en opfølgende udsendelse blev blandt andet FreeTurn-systemet introduceret nærmere, og der blev suppleret med direkte transmission fra Ceratizits eget testcenter i Kempten, hvor flere af løsningerne blev demonstreret på et DMG MORI CTX Beta 350-drejecenter, understøttet af samarbejdspartneren Open Minds Cad-/Cam-setup for netop højdynamisk CNC-drejning.
 
Innovationsstrømmen, der også tæller yderligere, og stadig mere effektive specialbelægninger, indledes nu og fortsætter ind i 2021, lover Thierry Wolter, der også glæder sig over opgraderinger i fræselinjerne i produktprogrammet. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik