Teknovation Logo
robot

 
  • Alle maskiner bliver installeret i Skive indenfor de næste par måneder, fremhæves det.

19. oktober 2020, kl. 11:58 

Stor udvidelse hos Idé-Pro

Producenten af prototyper og serier i plast og letmetal Idé-Pro har igangsat en større udvidelse af kapaciteten i letmetalafdelingen med nye trykstøbe- og bearbejdningsmaskiner.


Idé-Pro har oplevet en stigende efterspørgsel på støbning og bearbejdning af tekniske emner i letmetal.

Ifølge Skivevirksomhednen, er der af den grund nu blevet investeret i en række maskiner herunder Danmarks største trykstøbemaskine, en zink varmekammer maskine, en bearbejdningscenter samt et slyngrenseanlæg.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Ikke mindst er der blevet købt en Italpresse TF 1350, der kan støbe emner på op til 21,8 kilogram, hvilket, ifølge firmaet, bliver den største trykstøbemaskine i Danmark. Hermed forventes det at kunne igangsætte nogle meget spændende projekter, både fra nuværende og kommende kunder, fremhæves det.

Dertil er der indkøbt en 125T zinkvarmekammermaskine, der kan støbe emner på 3,4 kilogram. På grund af egen værktøjsfabrik på samme matrikel, vil virksomheden nu kunne gå fra 3D fil til værktøjsfremstilling og færdigstøbte zink emner på få dage.

På den spåntagende side er der til efterbearbejdning investeret i et Makino A61nx-bearbejdningscenter, samt en RHBE11/16-L-slyngrenseanlæg for ensartet overfladebehandling af emner.

Endelig har virksomheden, for at kunne producere 24/7 med høj effektivitet, indkøbt et bredt udvalg af robotter, der skal hjælpe med automatiseringen.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik