Teknovation Logo
robot

 
  • Eleverne fra 8. klasse på Snejbjerg Skole fik indblik i 3D-print og produktiv spåntagning ved besøget i DAMRC Teknologicenter ved Herning.

8. september 2020, kl. 07:04 

Spørgelysten 8. klasse hos DAMRC

Et veloplagt og spørgelystent publikum har aktuelt været i Teknologicentret ved Danish Advanced Manufacturing, Research Center, DAMRC, i Herning, hvor de blev introduceret til additive produktionsmetoder og avanceret CNC-metalbearbejdning.


Der er løbende gæster i rammerne ved DAMRC's Teknologicenter i Herning, men sjældent så spørgelysten, som man lige har oplevet, da 8. klasse fra Snejbjerg Skole lagde vejen forbi, og fik undervisning i Additive Manufacturing, AM, eller bare 3D-print, og produktiv spåntagning.

Overskriften for besøget lød: ”Fremstillingsindustrien på Skoleskemaet”. Eleverne har her lært noget om de fire industrielle revolutioner, set hvordan 3D-print og CNC-bearbejdning fungerer og ikke mindst stiftet bekendtskab med, hvordan de naturvidenskabelige fag spiller ind i produktionsprocesserne i fremstillingsindustrien.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Det er sket i forbindelse med et aktuelt projekt, hvor målet er at højne interessen for STEM-uddannelserne i Danmark (Science, Technology, Engineering & Math) med henblik på at sikre at industrien har den arbejdskraft og de kompetencer der bliver efterspørgsel på i fremtiden.

Projektet er skabt i et samarbejde mellem Teknologipagten, Herning Kommune og DAMRC.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik