Teknovation Logo
robot

 
  • Virksomhedens anden fem-aksede Matsuura, der er leveret med værktøjsmagasin med 170 pladser, skal først og fremmest levere stabil produktion med lang standtid, understreger virksomheden, der i forvejen har gode erfaringer med den japanske maskinproducent.

30. maj 2020, kl. 11:34 

BJ-Gear løftet til næste niveau

teknovationNr. 6 - 2020   Transmissionsspecialisten BJ-Gear A/S ved Skanderborg har taget hul på næste automationsniveau i den spåntagende produktion. Til formålet fik virksomhedens i starten af maj endnu en fem-akset Matsuura inden for dørene – en større en af slagsen, vel at mærke.


Producenten af gear, gearmotorer, aktuatorer og øvrige transmissionskomponenter BJ-Gear,  sigter nu mod at tage bearbejdningen af gearhuse til næste niveau.

Til formålet kunne Masentia A/S i begyndelsen af maj levere endnu et Matsuura CNC-bearbejdningscenter til virksomheden valgt ud eftersparring med Masentia Sales Director Karsten Bechmann.
 

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Nærmere bestemt er der tale om en fem-akset Matsuura MAM72-35V, der er udstyret med et dobbelt palletteskift og fuldt understøttet vugge med B-/C-akse, og konstrueret med øje for at muliggøre ekstra lang ubemandet bearbejdning af emner i forskellige varianter og serier.

Tallet 72 i produktnavnet markerer således maskinens kapacitet til at producere ubemandet hen over weekenden, lig 72 timer i streg.

Med henblik på at tage automationsniveauet til næste niveau er fynske QRS sat i spidsen for at implementere maskinen i en fuldautomatisk produktionscelle, hvor emner plukkes af en robot direkte fra en Kardex-lagerautomat og loades i maskinen.

Ifølge Plant Manager hos BJ-Gear Lars Bak, så skal cellen foretage den spåntagende bearbejdning af gearhusemner i materialerne aluminium og rustfrit stål. Og det med en hidtil uset fleksibilitet for medarbejderne:

”Vi er begejstret over udsigten til at kunne køre ubemandet i weekenden. Det er første gang vi laver denne form for løsning, og tror på, at det er vejen at nå et nyt niveau af frihed i den spåntagende afdeling,” siger Lars Bak i det aktuelle Teknovation, og fortsætter:

”Endvidere vil det betyde et væsentligt fremskridt for arbejdsmiljøet, da vores medarbejdere skånes for en masse fysisk anstrengende løft og ensformigeopgaver. Dette har været en væsentlig parameter i valget af løsning”.

Læs hele den sspændende artikel i online-versionen ved at følge lænken her


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik