Teknovation Logo
robot

 
  • Der er nu forskellige muligheder for at håndtere svendeprøver og afsluttende prøve under nedlukningen af erhvervsskolerne, fremhæver Industriens Uddannelser.

31. marts 2020, kl. 09:58 

Svendeprøver kan holdes trods nedlukning

Aktuel bekendtgørelse fra Børne- og Undervisningsministeriet giver forskellige muligheder for at håndtere svendeprøver og afsluttende prøve under nedlukningen af erhvervsskolerne, annoncerer Industriens Uddannelser.


På grund af Covid19-udviklingen er alle erhvervsskoler i landet lukket, da kontakt mellem elever og ansatte skal så vidt muligt undgås.

Det har hidtil betydet, at det ikke har været muligt afvikle svendeprøver og afsluttende prøve for de elever, der netop nu er ved at færdiggøre deres erhvervsuddannelse.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Men nu er der netop kommet en ny bekendtgørelse fra Børne- og Undervisningsministeriet, der åbner op få at svendeprøver og andre afsluttende prøver alligevel kan holdes, annoncerer Industriens Uddannelser.

Med bekendtgørelsen kan erhvervsskolerne nemlig arbejde med forskellige løsninger for at undgå, at elever bliver efterladt i uvished om, hvornår og hvordan de kan færdiggøre deres uddannelse.

Blandt andet kan skolerne vælge at gennemføre prøver som planlagt eller med eventuelle fravigelser, hvis der tages højde for de restriktioner om forsamlinger med mere, der er indført for at begrænse udbruddet af covid-19.

Virksomhed og elev kan også aftale at forlænge uddannelsestiden, indtil prøven kan aflægges.

Endelig kan det faglige udvalg udstede et administrativt svendebrev i forbindelse med, at uddannelsestiden slutter. Hvis der ikke kan udstedes et administrativt svendebrev, kan eleven/lærlingen optages i skolepraktik efter uddannelsesaftalens udløb, og indtil der kan afholdes svendeprøve. Det gælder rent undtagelsesvist også uddannelser, hvor der ellers ikke er skolepraktik, påpeges det.

Læs mere her.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik