Teknovation Logo
robot

 
  • HS Flex-konceptet er blevet opdateret, og findes nu også i en "Heavy"-variant, og kan anvendes på Hermles fuldt fem-aksede centre såsom C 650.

31. marts 2020, kl. 07:18 

Anden generation af HS Flex

Sydtyske Hermle markerer i år 20-året for tilføjelsen af fuldautomatiserede bearbejdningsceller, og dermed også HS Flex-konceptet. Det sker med lanceringen af en opdateret HS Flex-generation, der blandt andet er blevet udvidet med en "Heavy"-variant.


Årligt holder Hermle ved hovedsædet i sydtyske Gosheim et Open House. 2020-versionen er imidlertid blevet aflyst, grundet den aktuelle situation, men lanceringerne, der skulle have verdenspremiere ved begivenheden, dem slipper værket nu alligevel fri.

Det gælder blandt andet den første af en opdateret HS Flex-række, der samtidig er en udvidelse af serien i form af en "Heavy"-variant, HS Flex Heavy, der er udviklet, så den kan tilpasses fuldautomatiserede bearbejdningsceller med både CNC-bearbejdningscentrene C 400 og C 650 såvel som de øvrige fem-aksede CNC-fræsemaskiner, C 32 og C 42.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Det er i HS Flex Heavy muligt at bevæge alle akser med en emnevægt på op til 1,2 tons, og cellen understøttes desuden af paletteenheder 800 gange 800 millimeter og højde op til 700 millimeter, og der er plads til 18 paletter i systemet.

Messemæssigt bliver det efterårets - nærmest samtidige - metalbearbejdningsmesser; IMTS 2020 i Chicago (14. til 19. september), og AMB 2020 i Stuttgart (15. til 19. september), der bliver genstand for løsningens egentlige premierer, og hvor det naturligvis vil være muligt at få løsningen at se Live, fremhæver Hermle, der i Danmark er repræsenteret gennem Hermle Nordic, som altså allerede nu kan informere nærmere om den udvidede automationsmulighed.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik