Teknovation Logo
robot

 
  • Fundamentet til den kommende Hermle-pladebearbejdningsfabrik er nu ved at være på plads.

24. marts 2020, kl. 09:04 

Hermle bygger ud - igen

Maschinenfabrik Berthold Hermle AG, der har hovedsæde i sydtyske Gosheim, bygger aktuelt i nabobyen Zimmern o. R., hvor der opføres en fabrik, som fremadrettet skal samle koncernens pladebearbejdningsaktiviteter.


Selv om specialet hos Hermle er spåntagende CNC-maskiner, og herunder primært fræsecentre, så er stort set alt i disse produceret af virksomheden selv.

Derfor rummer aktiviteterne også en stor afdeling for pladebearbejdning, hvor fortrinsvis Trumpf-maskiner laserskærer, stanser og bukker maskinafskærmningen. 

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


I mange år har den produktion været henlagt til "kælderen" på hovedværket i Gosheim, men aktuel ekspansion, og en samtidig opdatering af pladebearbejdningen, gør at man i nær fremtid rykker fremstillingen til en selvstændig fabriksbygning, der opføres i nabobyen, Zimmern o. R., oplyser Hermle.

Aktuelt er der flyttet 2.000 kubikmeter jord, for at gøre plads til fundamenterne til den kommende fabrik, som p.t. er under opførsel, og arbejdet skrider planmæssigt frem, fremhæves det.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik