Teknovation Logo
robot

 
  • Faglig inspiration, her ved Seco Tools´ Svend Jørgensen, var omdrejningspunktet for industritekniker.nu-tiltaget onsdag på Aarhus Tech.

30. januar 2020, kl. 07:01 

Supportteam inspirerer

For at få flere virksomheder til at melde sig ind i et af de lokale supportteams giver industritekniker.nu mere faglig inspiration. Onsdag blev modellen prøvet af på Aarhus Tech.


Industritekniker.nu står bag ti lokale supportteams, som geografisk er koblet op på de tekniske skoler rundt om i landet.

Bare ikke i Aarhus, hvor det endnu ikke er lykkes at få et supportteam stablet på benene. Derfor blev der i går prøvet igen, for støtteforeningen mener, at der bør være potentiale i at have et supportteam i Danmarks næststørste by. Men i stedet for blot at invitere til møde med kaffe og snak om rekruttering af lærlinge og industriteknikeruddannelsen, var agendaen onsdag en helt anden. 

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


”Vi vil prøve noget nyt, for at tiltrække nogle flere virksomheder. Vi vil være nørdet på den fede måde,” sagde uddannelseskonsulent Preben Nyhus fra industritekniker.nu, der udelukkende har til formål at få flere unge mennesker til at vælge uddannelsen som enten industritekniker eller værktøjsmager.

Og strategiændringen gav bonus – og fuldt hus på Aarhus Tech. Mange virksomheder mødte op for at høre, hvad blandt andet DAMRC kunne fortælle om fire forskellige teknologier, som alle kan skabe signifikante forbedringer. Fra Edstrøms Værktøjsmaskiner blev det demonstreret, hvad skolens fem-aksede Haas-maskiner kan. Seco Tools holdt sig ikke tilbage og fortalte om forskellige strategier inden for skærende værktøj, som kan øge produktiviteten på den spåntagende maskine.

Uddannelsesleder Søren Madsen fra Aarhus Tech var begejstret for arrangementet og håber, der nu er basis for at få skabt et østjysk supportteam – og at kendskabet til uddannelsen som industritekniker får et løft. Nu skal det i hvert fald ikke hedde sig, at maskinparken er egnet til teknisk museum. Inden for de sidste par år har skolen investeret i syv nye cnc-styrede HAAS-maskiner. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik