Teknovation Logo
robot

 
  • Vinder af DM i Skills for industriteknikerlærlinge Sander Hem Mönchow (t.v.), der er i lære ved Nymann Teknik, og følger undervisningen ved Tech College Aalborg, får her overrakt det synlige bevis på titlen af statsminister Mette Frederiksen. (Foto: Per Daugaard)

29. januar 2020, kl. 10:01 

Danmarksmesteren skal til EuroSkills

19-årige Sander Hem Münchow fra Hobro, der lige er blevet kåret som Danmarks dygtigste industriteknikerlærling, kan nu se frem til at skrive endnu en konkurrence på CV’et. Til september skal han nemlig deltage ved de EuroSkills 2020, der holdes i Østrig.


Metalindustriens Uddannelsesudvalg har i forlængelse af DM i Skills 2020 besluttet, at Danmark skal være repræsenteret ved EuroSkills 2020 til september også med industriteknikerfaget.

Årets vinder, Sander Hem Münchow, sendes afsted i disciplinen CNC-drejning, der er et af hovedområderne i den danske industriteknikeruddannelse. 

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


"Det var en fornøjelse at fejre Sander Hem Münchow som Danmarksmester i Bella Center for nogle uger siden. Trods hans unge alder, udstråler han en ro og fokus, som jeg er sikker på, vil være en styrke for ham ved Euroskills. Jeg vil også gerne kvittere for, at hans virksomhed, der har været med til at uddanne årets Danmarksmester i industriteknik, også støtter, at han kan konkurrere på europæisk plan," siger Lone Folmer Berthelsen, formand for Metalindustriens Uddannelsesudvalg og erhvervsuddannelseschef i DI.

Til daglig er Danmarksmesteren  i gang med sin uddannelse på Techcollege i Aalborg og har læreplads vedi Hobro-virksomheden Nymann Teknik.

"Sander Hem Münchow er en utrolig dygtig lærling. Han er fokuseret på sine opgaver, og laver meget sjældent fejl. Det var meget fortjent, at han vandt DM i Skills, og vi bakker hellere end gerne op om, at han får muligheden for at repræsentere Danmark ved EuroSkills," fortæller direktør Morten Nymann, Nymann Teknik.

Som kommende deltager ved EuroSkills kan han nu se frem til, at der hans person vil være i fokus.

"En dansk industritekniker til Euroskills er med til at synliggøre en af industriens vigtige erhvervsuddannelser. Vi har brug for at endnu flere går samme vej som Sander, Hem Münchow hvis vi skal have folk, som kan være med til at udvikle og producere grønne løsninger til Danmark," lyder det fra Kasper Palm, næstformand for Metalindustriens Uddannelsesudvalg og forbundssekretær i Dansk Metal.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik