Teknovation Logo
robot

 
  • Yderligere to langdrejere er i sidste uge kommet på plads hos LPM i Ølgod.

12. august 2019, kl. 07:46 

Flere investeringer hos LPM

LPM Production A/S har fået installeret yderligere to Star-langdrejere. Denne gang er det dels en SR32 og dels en SR20, som begge er købt med mulighed for almindelig kortdrejning også. Samtidig nyder man stor nytte af et stort digitaliseringsprojekt, gennemført sammen med Cimco. 


Salgschef Leif Jonsen, LPM Production, meddeler kunderne, at virksomheden har styrket sig yderligere på langdrejning, med installeringen af dels en Star SR 32 og dels en SR 20, fra samme producent, og begge leveret og installeret af Flextek A/S.

De er begge indkøbt med mulighed for almindelig kortdrejning også, og Leif Jonsen glæder sig over, at de nu er kommet på plads, så virksomheden kan udnytte de ekstra
muligheder de har. 

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Samtidig har virksomheden, sammen med leverandøren Cimco, gennemført et digitaliseringsprojekt, som er optimeret til fremstillingen i Ølgod, hvor virksomheden selv har stået for at skabe de ønskede kvalitetskrav og produktivitetsønsker, mens Cimco har taget sig af IT-siden.

Tidligt i udviklingsforløbet udvalgte man de data, der skaber mest værdi både for kunderne og virksomheden selv. Anvendelse af maskindata er derved blevet en succes hos lpm og virksomheden tager i dag dagligt beslutninger ud fra onlinedata såvel som historiske data.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik