Teknovation Logo
robot

 
  • Der var flot rykind i det ópstillede telt på firmaadressen i Horsens, da det fredag blev markeret med reception, at Villiarm Petersen Tandhjulsfabrikken runder 100 år.

14. juni 2019, kl. 16:32 

Festlig fejring af 100 års-jubilæum

Villiam Petersen Tandhjulsfabrikken A/S markerer i disse dage 100 års-jubilæet for virksomheden. Et festligt arrangement i virksomheden omfattede rundvisning på fabrikken og efterfølgende reception.


Der var inviteret til reception den 14. juni hos Villiam Petersen Tandhjulsfabrikken i Horsens.

Det var dog ikke som receptioner er flest, da gæsterne startede med en rundvisning på fabrikken, hvor de besøgende fik et indblik i maskinparken og produktionen. Derefter gjaldt det god mad og drikke i det opstillede telt, ved siden af virksomheden, hvor de mange besøgende, denne solbeskinnede fredag - ud over god mad og drikke - også fik et indblik i firmaets historie fra 1919 til nu.  

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Direktør Henrik Petersen indledte talen og overlod derefter scenen til en skuespiller, der i bedste H.C. Andersen-stil guidede de besøgende gennem firmaets nu 100-årige historie. En spændende fortælling om en succesfuld dansk virksomhed.

Samtidig løftedes sløret for at et kommende generationsskifte er i støbeskeen. Således er fjerde generation, i skikkelse af Henrik og Britt Petersens søn Villiam Petersen, startet i virksomheden. Han har sagt ja til at indgå i et oplæringsforløb, med henblik på at føre familiefirmaet sikkert ind i fremtiden.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik