Maskinfabrikken Rivals fem-aksede DMC 80FD kører i døgndrift, meddeler virksomheden. Netop nu produceres der på maskinen emner til en stor kunde i forsvarsindustrien.
DMG MORI-bearbejdningscentret DMC 80FD arbejder i døgndrift med emner, hvor der er krav til nøjagtighed, og hvor der er relation mellem dreje- og fræseflader, oplyser maskinfabrikken Rival.
Det er netop gældende på aktuelle emner, hvor der blandt de kritiske mål på emnet er en planhed på 0,05 millimeter samt boring af et hul på fire millimeter i diameter igennem to slags materialer over en længde på 200 millimeter.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Nøjagtighed er netop gældende på aktuelle emner, hvor der blandt de kritiske mål på emnet er en planhed på 0,05 millimeter samt boring af et hul på fire millimeter i diameter igennem to slags materialer over en længde på 200 millimeter.
Derfor opmåles stikprøver i Rivals Zeiss-målemaskine, så man konstant har viden om overholdelse af tolerancer, fortæller det faste team på DMC 80FD. De arbejder løbende med optimering af alle processer.
”Igennem en længere periode er der optimeret på alt fræsearbejdet, og nu er alle de dele, som skal drejes i fokus,” fortæller produktionschef Søren Djursland.
Arbejdet ved den fem-aksede maskine er tilrettelagt således, at teamet kører emner til kunden i forsvarsindustrien i tre uger, og derefter én uge med andre emner.
”Det sker for at optimere produktionen, give plads til alle emner og for at sikre afveksling for teamet, som arbejder på maskinen,” siger Søren Djursland.