Teknovation Logo
robot

 
  • Vinder af DM i Skills 2018, og kommende deltager ved World Skills 2019, Casper Rasmussen gav et indblik i hvordan han har opnået sin faglige kunnen i forbindelse med industriteknikeruddannelsen ved et seminar for Metalindustriens Uddannelsesudvalg.

23. maj 2019, kl. 16:54 

Casper Rasmussen inspirerer

I debatten om talentarbejdet ved erhvervsuddannelserne, som torsdag var på dagsordenen ved et seminar for Metalindustriens Uddannelsesudvalg, var den kommende World Skills-deltager Casper Rasmussen på talerstolen, for at inspirere til at fortsætte arbejdet. 


Når der til august skal holdes World Skills 2019 i Kazan er Danmark repræsenteret med to industritekniker-deltagere. DM i Skills 2018-vinder Casper Rasmussen, der ligeledes sidste år også blev udlært ved KVM International og har fulgt undervisningen ved Mercantec i Bjerringbro, skal deltage i CNC-drejekonkurrencerne, og dette års DM i Skills-vinder, NEXT København-eleven, og lærling hos Thoka Finmekanik A/S, Rasmus Frøland, skal deltage i CNC-fræsekonkurrencerne.

Ved et seminar torsdag i Metalindustriens Uddannelsesudvalg om talent og talentarbejde i erhvervsuddannelserne var Casper Rasmussen på talerstolen. Han fortalte her om forberedelserne frem mod World Skills.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Den unge industritekniker Casper Rasmussen har siden starten af året brugt to hele dage om ugen på at træne i Horsens:

"Der har jeg har de bedste forudsætninger for at træne, fordi de har udstyr og drejebænk meget lig det der er til WorldSkills. Så jeg kommer ikke tættere på, hvordan det bliver til VM," siger Casper Rasmussen.

Foruden de to ugentlige træningsdage bruger den unge industritekniker også fritid på at øve sig i tegneprogrammerne på computeren frem til hver træning. Og som noget særligt, er han også begyndt at træne psyken:

"Jeg er begyndt at gå til mentaltræning en aften om uge for at kunne håndtere det pres, der kommer. Det handler om at blive bedre til at tænke de rigtige tanker og få det mentale overskud, når jeg bruger så meget tid på det. Og så arbejder jeg også med at kunne overføre den ro, jeg har haft i træningsforløbet, til når jeg kommer til Rusland".
 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik