Teknovation Logo
robot

 
  • Britt og Henrik Petersen (t.h.) flankerer her sønnen Villiam, og både 3. og 4. generation melder sig klar til at fortsætte tandhjulsfabrikken i Horsens.

23. maj 2019, kl. 08:51 

100 år med tandhjul

15. juni kan Villiam Petersen Tandhjulsfabriken A/S Horsens fejre 100 års-jubilæum. 4. generation er i dag i praktik i virksomheden, med henblik på at overtage virksomheden i løbet af nogle år.


En gennemsolid Horsens-virksomhed nærmer sig 100 års-jubilæumsdatoen. Det er Villiam Petersen Tandhjulsfabrikken A/S Horsens, som 15. juni kan markere 100 år med mekanik og tandhjul.

Det er i dag tredje generation efter stifteren, nemlig Henrik Petersen, der i dag er indehaver og direktør, men frem mod jubilæet er 4. generation, sønnen Villiam Petersen, på vej ind i virksomheden i et praktikforløb.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Villiam Petersen, der er opkaldt efter sin oldefar, kommer fra et lederjob i en byggemarkedskæde, og ventes at overtage virksomheden i løbet af nogle år.

Virksomheden er i dag beliggende på Islandsvej i Horsens’ industrikvarter, og beskæftiger knap 35 medarbejdere, der primært producerer tandhjul, ligesom man kan reparere og servicere større gear og udtjente tandhjul.

100 års-jubilæet markeres med reception fredag den 14. juni.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik