Teknovation Logo
robot

 
  • Hjernøs Coordinating Manager Lars Arntoft Flygenring, der startede pr. april, er en af de i alt fem nyansatte.

11. april 2019, kl. 13:44 

Hjernø styrker medarbejderstaben

Med yderligere fem ansættelser styrker Hjernø Værktøjsfabrik A/S staben. Blandt andet med ansættelsen af Coordinating Manager Lars Arntoft Flygenring, der startede pr. april.


Medarbejderstaben hos Hjernø Værktøjsfabrik i Odense er blevet styrket med blandt andet en Coordinating Manager og tre erfarne værktøjsmagere til både gnistafdelingen, fræseafdelingen og montageafdelingen. De slutter sig til en medarbejderstab, der i forvejen er højt specialiseret og har opbygget erfaring med at producere krævende og komplekse værktøjsløsninger.

”Vi får til stadighed nye, store kunder ind, som udfordrer os med spændende opgaver. Det kræver både et vist antal medarbejdere og nogle dygtige specialister inden for de forskellige grene af værktøjsproduktion,” forklarer Hjernø-direktør Aage Agergaard.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Den femte nyansatte er en Cad/-Can-specialist, der skal hjælpe med at forprogrammere CNC-bearbejdningsmaskinerne til natkørsel for at udnytte maskinernes kapacitet optimalt. Derudover vil han som erfaren Cad-specialist fungere som reparationsafdelingens forlængede arm nede på gulvet, så de ikke altid behøver gå til en konstruktør, hvis dele af et værktøj skal tegnes op på ny.

”Det er meget godt eksempel på, at huset her bliver mere og mere specialiseret. Som medarbejder hos Hjernø bliver man specialist inden for et meget smalt felt, men til gengæld bliver man også super, super skarp inden for det pågældende område. Hvilket i sidste ende kommer både medarbejderen og vores kunder til gode," fastslår Aage Agergaard.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik