Teknovation Logo
robot

 
  • 75 års-fødselar Gunny Fagerlund kan i dag, den 31. januar, også fejre Fagerlunds Værktøjs- & Metalvarefabriks 50 års-jubilæumsdag.

31. januar 2019, kl. 07:26 

75 og 50 år fejres hos Fagerlund

I dag, 31. januar, markeres 50 års-jubilæumsdagen hos Fagerlunds Værktøjs- & Metalvarefabrik A/S, som stifteren, Gunny Fagerlund, etablerede på sin 25 års-fødelsdag.


Der er fest i dag hos Fagerlunds Værktøjs- & Metalvarefabrik A/S, der markerer, at virksomhedens stifter, Gunny Fagerlund, runder sin 75 års-fødselsdag, der samtidig er fabrikkens 50 års-jubiæumsdag.

Oprindeligt ville Gunny Fagerlund begynde en produktion af barnevogne, men inden han kom i gang havde han sadlet om, og åbnede 31. januar 1969 en værktøjsproduktion.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Opstarten var med en egenproduktion af hægtelukkere - et produkt der den dag i dag stadig er i produktion. Siden hen har man hovedsageligt beskæftiget sig med underleverandørarbejde inden for snit og stans, og både med konstruktion og fremstilling af stanse- og bukkeværktøj samt produktion af færdige emner som egentligt lønarbejde. Over årene har man samlet stadig flere kompetencer i huset, blandt andet laserskæring og spåntagende bearbejdning.

Fabrikken, som tidligere tilhørte Haunstrup Andelsmejeri, og som Gunny Fagerlund købte tilbage i 1966, mens han var inde som soldat, er over de 50 år blevet udvidet mange gange. Den ene knopskydning efter den anden strækker sig bagud fra hovedbygningen.

Og selv om han i disse år trapper ned i virksomheden - i hvert fald på papiret – så er det stadig ham, med hans "frivillige weekend-vagter," der har flest timer på fabrikken. Gunny Fagerlunds søn, 29-årige Victor Fagerl-und, der er uddannet værktøjsmager på fabrikken, tager imidlertid over ved et glidende generationsskifte, så der bliver mere og mere grobund for at trække sig tilbage.

Gunny Fagerlund er hvert år i uge 7 på skiferie i Østrig sammen med Victor Fagerlund, og hans kæreste Julie, som siden har sluttet sig til »holdet«. Derudover skal Gunny Fagerlunds to børnebørn, Mads Ludvig og Carl Gustav, i år med for første gang.

I sommerferierne holder Gunny Fagerlund egenhændigt drejeafdelingen på virksomheden i gang, og når medarbejderne så vender tilbage efter ferien, går turen til Spanien hvor familien købte feriebolig for 25 år siden.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik