Teknovation Logo
robot

 
  • En bevilling fra Nordea-fonden har gjort det muligt at etablere et helt korps af rollemodeller, der tager aktiv del i markedsføringen af industritekniker.nu-aktiviteterne.

21. december 2018, kl. 07:01 

Et godt 2018 for industritekniker.nu

Initiativet industritekniker.nu har haft et travlt 2018, meddeler daglig leder Henning Dam, i et nyhedsbrev til medlemmerne af de tilknyttede supportteams, som også kan se frem til et travlt 2019, hvor industritekniker- og værktøjsmageruddannelserne yderligere skal i fokus, skriver han.


2018 endte med at blive et skelsættende år for industritekniker.nu. Der blev skruet op for indsatsen med at søge fonde til aktiviteterne, og det har givet pote. I juli måned modtog man således to millioner kroner i fondsmidler fra Nordea-fonden, som er øremærket til et korps af rollemodeller, som skal med på messer og ud til skolearrangementer, og senere på efteråret modtog man ligeledes to millioner fra Industriens Fond, som skal bruges på et biografspot og outdoor reklamer i en 3-årig periode.

I Esbjerg starter grundforløb 2 til Industritekniker op på Rybners Erhvervsskole i januar 2019, og i den forbindelse tildelte Esbjerg Fonden 200.000 til at intensivere indsatsen i Esbjerg og lokalområdet. Engell Friis Fonden i Horsens tildelte 50.000 til indsatsen i Horsens og omegn, og I Holstebro/Herning området har man modtaget 100.000 til at øge indsatsen.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


"Arbejdet med at søge fonde fortsætter, og vi håber således at kunne intensivere indsatserne endnu mere lokalt, sammen med vores samarbejdspartnere," skriver daglig leder,  Henning Dam, industritekniker.nu, og oplyser, at der er indgået aftaler med 13 rollemodeller, hvoraf flere allerede har været med på messer/skolearrangementer.

Rollemodellerne er et af de vigtigste elementer i arbejdet, og meget afgørende for den dialog man har med de unge mennesker på messer og til skolearrangementer. Rollemodellerne formår at tiltrække, fortælle og vise de unge at uddannelsen er spændende, krævende og vilkårene er gode.

"Vi vil gerne give uddannelserne til industritekniker og værktøjsmager et imageløft, og billederne af de unge, smarte og seje rollemodeller er et vigtigt element hertil," fremhæver Henning Dam, og oplyser videre, at man i 2019 vil have værktøjsmager-uddannelsen og profileringen heraf i endnu mere fokus.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik