Teknovation nr. 1/2019
Endnu en kvalitet på hårdmetalfræsere fra Seco Tools er udset til at forbedre brugernes standtider i selv ellers vanskelige materialer, fremhæver producenten.
Som modstykke til Secos JS500-serie, lanceres nu kvaliteterne JS754 og JS755, der fremhæves som værktøjsløsninger med omkostningseffektiv høj ydelse, der er designet specielt til bearbejdning af udfordrende materialer, som typisk findes inden for luftfartssektoren, herunder Iso M (rustfrit stål) og S (varmebestandige superlegeringer og titanium).
Serien vurderes at optimere fleksibiliteten i de forskellige JS754 -og JS755-fræsergeometrier til følgende strategier; sidefræsning, sporfræsning samt avanceret skubbearbejdning og dynamisk fræsning.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Fræsernes optimerede skærevinkler, polerede spånrum og stærkere design fjerner effektivt spånerne, anfører Seco Tools. Øgede frigangsvinkler på værktøjets frontskær giver mulighed for øget hastighed og pålidelighed ved interpolering eller ramping til lommebearbejdning, fremhæves det videre.
Viften af variationer og funktioner i JS754- og JS755-serierne skal sikre produktivitet. Med serien af hårdmetalfræsere kan Seco tilbyde værktøj til anvendelse med forskellige længder, frislibning af OD-halsstørrelser, spåndelere og indvendig køling, oplyses det.
Flere informationer: her