Teknovation Logo
robot

 
  • OK kan se tilbage på 2018 som et år, hvor man har optimeret på den eksisterende produktpakke og arbejdet videre med de services, man tilbyder kunderne, fremhæver markedschef Torben Didia Rasmussen.

5. december 2018, kl. 08:26 

Tilfredshed med 2018 hos OK

2018 har budt på fremgang også for energiselskabet OK, og ikke mindst inden for køle-/smøremidler til metalindustrien, glæder man sig over større bevidsthed om firmaets miljømærkede olier, håndtering af olierne efter brug og finansiering af centralanlæg.


Maskinerne udvikler sig hele tiden og bliver mere og mere specialiserede og optimerede, og det gør produkterne omkring maskinerne også. Derfor er det vigtigt, at OK er stærke på rådgivning, så kunderne får de rigtige produkter til maskinerne, lyder det fra OK-markedschef Torben Didia Rasmussen.

Han betegner 2018 som et år, hvor OK inden for metalbranchen har fået medvind i sejlene i forhold til de skibe, som er blevet sat i søen i løbet af de sidste par år, og herunder blandt andet en stigende interesse i smøremidler, som er miljømærkede. Her har OK været med til at sætte standarden og trække markedet, fastslår Torben Didia Rasmussen.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Han peger også på Rhenus´ FU800, som et eksempel på et køle-/smøremiddel, der miljømæssigt belaster mindre end tilsvarende produkter ligesom han i året, der snart rinder ud har oplevet en videreudvikling af firmaets Fluid Management:

"Den investering, vi foretog for et par år siden har vist sig at bære frugt, og vi kan nu begynde at se effekten af den investering," siger Torben Didia Rasmussen og fortsætter:

"Vi har valgt en vej og et område, som skal gøre det lettere for vores kunder, og vi begynder at se, at kunderne outsourcer håndteringen af smøremidlerne mere og mere, fordi de på den måde kan se, at de kan optimere og koncentrere sig om det, som er deres kernekompetence."

Et centralanlæg er et andet område, hvor branchen har skærpet interessen, men for mange er det også en stor investering. Derfor er OK tilfredse med, at man i 2017 åbnede muligheden for en finansieringsløsning:

"Vi oplever stor interesse for, at vi kan hjælpe med at finansiere et nyt centralanlæg, da det jo er en stor investering," siger Torben Didia Rasmussen.

Aftalen kan kombineres med en Fluid Management-løsning, hvor opgaverne ligger fra kontrol og vedligehold til fejlfinding, prøveudtagning til analyser, udskiftning af smøremidler og meget andet.

"I 2019 fortsætter vi med at udvikle på vores forskellige services og produktsortimentet, så vores kunder fortsat oplever professionel rådgivning og produkter i topkvalitet," siger Torben Didia Rasmussen.

Han peger på produkterne fra Rhenus Lub og ExxonMobil, som OK er distributør af i Danmark. I forhold til Mobils produkter har OK også leverancer af marineprodukter til Grønland og Færøerne. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik