Teknovation Logo
robot

 
  • Industrlab i Svendborg bliver blandt andet udstyret med maskiner fra østrigske EMCO.

10. oktober 2018, kl. 10:43 

Flere industriteknikere fra Industrilab

Når IndustriLab på Svendborg Erhvervsskole & Gymnasier åbnes, er det et resultat af et bredt samarbejde, der vil medvirke til at sikre virksomhederne på Syd- og Østfyn industriteknikere i fremtiden.


IndustriLab på Svendborg Erhvervsskole & Gymnasier er et bredt samarbejde, der vil medvirke til at sikre virksomhederne på Syd- og Østfyn industriteknikere i fremtiden. Det unikke samarbejde bag projektet har ført til, at statsminister Lars Løkke Rasmussen har taget mod invitation til at forestå den officielle åbning den 5. november.

En generation af maskinarbejdere/industriteknikere er på vej på pension, og optaget på industriteknikeruddannelsen svigter. For at sikre, at denne negative trend ikke fortsætter, har en bred partnerskare forpligtet hinanden på konkrete aktiviteter, som i hovedtræk er etablering af de rigtige undervisningsfaciliteter, praktikpladsgaranti og informationsarbejde om uddannelsen målrettet unge, deres familier og studievejledere.

Takket være en lang række visionære sponsorer, er der nu samlet 1 millioner kroner ind til at indkøbe maskineri, som blandt andet kommer til at bestå af maskiner fra EMCO, som leveres ultimo oktober. IndustriLab skal være base for den første del af uddannelsen til industritekniker og værktøjsmager, altså den del der hedder grundforløb 2. Samtidig skal det være med til at øge antallet af elever på hovedforløbet som udbydes hos Syddansk Erhvervsskole i Odense.

Virksomhederne, der deltager i projektet, har samtidig bekræftet 15 garanterede praktikpladser til uddannelsesstart januar 2019. Uddannelsen som Industritekniker giver nærmest jobgaranti, og hvis man indgår en aftale med en virksomhed om løn under uddannelsen, er denne 10.000 kroner/måned. Mulighederne efter uddannelsen er mange, enten ved at fortsætte i job som industritekniker, eller ved at læse videre.

En kampagne, udviklet af Svendborg Erhvervsskole & Gymnasier, skydes ligeledes i luften i forbindelse med åbningen af IndustriLab, og den målretter sig unge mennesker, deres forældre og studievejledere, så kendskabet til uddannelsen øges markant.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik